top of page

Vores muligheder er Uendelige

Vores Indre Univers er lige så Stort og Magisk som det Ydre

Kast anker i din Essens, Integrer dine blokeringer og Lev dit fulde potentiale

Som et Skib, der kaster anker ved en magisk ø, går du i land, klar til at gå på opdagelse. 

 

Første deling.

 

Find dig godt tilrette lige hvor du er, om du er hjemme og sidder i en stol, ligger ned, eller står  så lad åndedrættet, din indånding trække roen ned gennem din krop, lige nu, lige der, hvor du er.

 

Jeg vil gerne invitere dig med ud til havet.

 

En smuk aften, dagens lys er på vej videre, tak for lån.

 

Du står ved overgangen mellem land og hav, på en strandbred, hvor bølgerne roligt skvulper ind over land. 

En bølge på sit højeste, den knækker, finder vej op af stranden, havets energi i denne bølge når sin top, giver slip, helt slip, og glider langsomt tilbage ud i havet, igen og igen.

 

Strømmen glider langs bunden, og sandet danser, ruller, slår kolbøtter.

 

Du står med bare fødder i sandet, forsiden af din krop, dit ansigt, tager imod solens varme stråler og du kan fornemme varmen med hele dig, som om varmen flytter ind i hver en celle af dig. Din krop svarer.

 

Du mærker en svag, kærlig aende brise, behagelig kølig mod din hud, et blidt strejf over dit ansigt, som en kærlig bedstemor, der stryger sin erfarne hånd ned over din kind, jeg er her, hvisker vinden.

 

En bølge, et barn af havet, når dine fødder, og du mærker vandet stige op over dine ankler, bølgen når sit højeste, yderste, og på vej tilbage mod havet, synker sandet en smule under dine fodsåle, og et øjeblik er det som om du kan miste fodfæstet, men din krop justerer og vægten, tyngden, hjælper dig tilbage i balance.

 

En ny rolig bølge på vej.

 

Du trækker vejret dybt ind, din indånding når sin top, du giver slip og lader din udånding trække tyngden med ned gennem din krop, som bølgen igen glider tilbage i havet.

 

En dyb indånding, fysiske bevægelser ned gennem kroppen, langt ned i bunden af din krop, en blid, langsom og rolig udvidelse på din indånding. Helt på sit yderste, giver du slip og helt uden anstrengelser glider din udånding langsomt ud af kroppen, finder vej tilbage ud i luften.

 

Du står og bevidner, hvordan dit åndedræt følger bølgernes langsomme bevægelser, rytmisk og rolig, med en enorm styrke. 

 

Vejen til din styrke, gennem din ro.

 

Ude i horisonten hører du, at noget er på vej.

 

“Det største eventyr du kan udleve, er at leve ud dine drømme”

 

Du får lyst til at bevæge dig roligt, slentrende hen ad stranden, så langsomt, at dine fødder kunne fortælle dig et nyt kapitel for hvert skridt du tager.   

 

Du får øje på en sten i sandet, en lille bølge skyller ind over den og begynder at trække den udad mod havet.

Du vil fange den, og fra langsom til hurtig, som et barn, der har opdaget en skat, dit barn, placerer du din ene fod oven på stenen, og bølgens retræte trækker sandet væk omkring stenen og din fod, dine tæer krummer omkring stenen, du har den.

 

Du samler stenen op, holder den op foran dit ansigt, og kigger gennem et hul i stenen, du genkender glæden ved at finde en hulsten. 

Dagens afrundende lys går gennem hullet i stenen, og du fornemmer en stråle, der finder vej gennem stenen, rammer dit bryst og du mærker dit bryst lige over hjertet.

 

På en dyb indånding udvider du dit bryst, dit hjerte følger med og åbner sig blidt.

 

Gennem hullet i stenen kan du se noget ude i horisonten, der kommer nærmere.

 

Du tager hånden ned, og kan se, at det er et skib, der kommer nærmere og nærmere.

 

Det sejler langsommere og langsommere, jo tættere det kommer på.

 

Du observerer skibet, størrelse, sejl, farver, detaljer, uden at dømme eller vurdere, du ser bare.

 

Skibet har nu sænket farten helt og det store anker løsnes fra skibets side, bryder havoverfladen og er på vej mod bunden for at hvile en stund.

 

En silhuet i lyset, en skikkelse ved skibets ræling, gør sig klar til at kravle ned i en lille jolle.

 

Du mærker sandet under dine fødder, mågerne over dig taler skingert og bevidner din oplevelse.

 

Jollen kommer tættere på, tag for tag går årene i cirkler, ned, gennem vandet, op, gennem luften, ned, gennem vandet, op, gennem luften, ned, gennem vandet, op…….

 

Skikkelsen i jollen bliver tydeligere og tydeligere.

 

Det er en af dine guider der er på vej.

 

Måsker genkender du din guide, måske er det jeres første møde, eller måske er din guide usynlig, måske har din guide en beskytter, en vogter, med fra dyreriget.

 

Lydene af bølgerne, der skvulper indover strandbreden får lidt opmærksomhed, tager lidt opmærksomhed, ruller op, når sit højeste, giver slip, ruller langsomt tilbage ud i havet, og du trækker vejret bevidst, roligt sammen med bølgerne, du er fuldt tilstede med det du oplever lige nu.

 

Alt er præcist som det skal være for dig.

 

Jollen er nu nået helt ind til strandbredden og kølen glider ind over sandet.

 

Din guide kigger på dig og inviterer dig ombord.

 

Vil du med?

Ingen kommende events lige nu

CONTACT

Granvej 5

26788791

Full-Moon-Over-Forest
Intet at booke lige nu. Kom snart tilbage.
bottom of page